Det er lyset, de brede penselstrøg og de stofligt bearbejdede flader der kendetegner mit maleri. Jeg tiltrækkes af grafiske og forenklede former og finder ofte mine motiver i landskabet. Jeg er drevet af en æstetik, hvor det er det fine i det grove, jeg gerne vil have frem, og jeg vælger ofte en usædvanlig vinkel for at bringe energi ind i kompositionen.

  • Landskab

    Jeg maler landskaber i både abstrakt og konkret form, og i en blanding heraf. Landskabet er i mine malerier ofte set udfra en usædvanlige vinkel.

  • Struktur/Natur

    Jeg er optaget af landskabet som værende rumligt. Oplevelser huskes ikke altid i adskilte former, men også som indtryk, der blander sig - som f.eks. ved indflyvning til landing, hvor landskabet drøner forbi i farten udenfor og indtrykkene lapper ind over hinanden.

  • Folk

    Folk er forskellige, nogle er unge, nogle gamle, nogle pæne, nogle 'grimme'. Jeg har malet en række portrætter, hvor det er udtrykket og stemningen jeg har villet fange.

Sammen med 100 andre kunstnere, er jeg udvalgt til at være med i opslagsværket '101 Kunstnere' redigeret af kunstanmelder og redaktør Tom Jørgensen, Forlaget JA 2015